Forside Fredag Lørdag Sponsorer Udstillere Brugergrupper Køb Billet Presse

Årets bedste Linux og BSD konference

Novell
Novell, hovedsponsor for Linuxforum 2005.


Beastie Tux

Arrangeret i samarbejde mellem BSD-DK, DKUUG og SSLUG.

NoMachine: Linux Terminal Service - live

Med Bjarke Alling, Liga ApS og Verner Kjærsgaard, Direktør Open Source Academy .

Igennem de seneste år er Linux desktop løsninger blevet både almindelige op populære. Det skyldes ikke mindst fremkomsten af den populære officesuite OpenOffice.org og den sikre browser Firefox.

Denne udvikling forstærker ønsket om adgang til "fjernskrivebord" - der jo hidtil har været domineret af kostbare Microsoft RDF og Citrix ICA løsninger. Men nu er der en 3. spiller på banen med høj datakompression over tynde linier, inklusiv adgang til lokale medier, lokal printer - og lyd!

Det italienske software firma Medialogic har udviklet en overbygning til SSH protokollen som tilbyder alle de samme faciliteter som RDP & ICA. De kalder deres løsning for "NoMachine NX". På denne måde kan man nu fra enten en Linux eller en Windows klient tilgå sin egen Linux Terminal Server og få serveret en perfekt konfigureret Linux desktop over en 30 Kbit/s forbindelse.

Liga Aps har konkret sammen med Open Source Academy gennemført en SUSE LINUX installation på Bornholms Frie Idrætsskole, - alt baseret på NoMachine teknologi. Udrulningen er baseret på en kraftfuld central server kombineret med low-end, diskløse ældre PCere i stort antal. Elever, lærere og administration har fået overordentlig meget højhastigheds-IT for en meget beskeden investering. Og alle brugerene har via NoMachine fuldskærms-, fuldhastighedsadgang hjemmefra til stor tilfredshed for lærere og forældre. Og ungerne elsker SuperTux :-)

Vi fortæller hvordan vi gjorde - og kobler op til det levende system!

Bjarke Alling

Bjarke Alling Bjarke Alling er stifter, medejer og direktør i Linux grossisten Liga LinDist ApS. Bjarke er 36 år, er selvudlært og har drevet egen virksomhed i mere end 10 år. Siden 1998 indenfor IT-branchen og udelukkende med fokus på Linux og de forretningsmæssige mulighederner i og omkring Open Source software.







Verner Kjærsgaard

Verner Kjærsgaard

Verner Kjærsgaard er leder af Open Source Academy,- en virksomhed dedikeret til udbredelsen af - og undervisning om - Linux på Desktoppen. Han har siden 2000 beskæftiget sig med Open Source - og senest med implementeringen af ThickServer/ThinClients baseret på Novell Linux Desktop i en række installationer.












Sidst opdateret: Thursday, February 17, 2005

Problemer med sitet? Skriv til Webmasteren. Copyright © 2005 Linuxforum.

Linuxforum.dk kører på hardware fra HP og båndbredde sponsoreret af Niels Bohr Institutet. Navneservice leveres af GratisDNS.