De tunge drenge - seriøs IT-infrastruktur med Open Source
Internettets infrastruktur er drevet af Open Source - 2/3 af verdens webservere kører Apache og næsten alle name-servere kører en eller anden udgave af open source-programmet Bind. Open Source er også uhyre stærk på flere andre områder - LinuxForum konferencen har fingeren på pulsen.
High Availability
Traditionen tro byder LinuxForum på en række foredrag af nogle af hovedudviklerne bag tidens vigtigste infrastruktur- projekter. I år kan du møde Alan Robertson som er "lead developer" på Linux HA (High Availability) projektet. Med version 2 på trapperne, har Alan Robertson uden tvivl en masse spændende nyheder med. Linux HA projektet gør det muligt for at en backup server automatisk kan overtage en servers funktion, i det tilfælde at den primære server bliver defekt. Hvis man designer softwaresystemer til missionskritiske systemer, f.eks. til rumfart, lufttrafik, børssystemer eller at ens primære indtægt kommer fra online salg, så er et "High Availablity"-system nødvendigt.
Open Source databasen PostgreSQL
På databasesiden har LinuxForum tidligere haft besøg af MySQL. For at kunne tilbyde valgmuligheder, har vi denne gang inviteret Bruce Momjian, som er kendt for sine store talenter i at formidle svært tilgængeligt stof om PostgreSQL-databasen. Bruce er en af de bedste eksperter i verden indenfor PostgreSQL. LinuxForum har været heldige i år og har fået Bruce til at give hele tre timers foredrag. Hvad enten man til daglig anvender MySQL, Oracle, Sybase, DB2 eller PostgreSQL på Linux eller FreeBSD, så er der guld at hente i dette kanonforedrag.
Email-serveren Postfix
Elektronisk post fylder meget i en Internetbrugers hverdag. Derfor er det med fornøjelse at LinuxForum kan præsentere hele tre foredrag om postserveren Postfix. Talerne er Patrick Koetter og Ralf Hildebrandt, og foredragene vil består af en række opskrifter på avanceret brug af Postfix. Begge er i den absolutte internationale elite indenfor deres felt, og endda gengange fra sidste års konference - begge talere var så glade at måtte derfor tilbyde endnu bedre emner til dette års LinuxForum.
Drifterfaringer med Open Source
Heldigvis vil LinuxForum igen i år have en række praktiske foredrag om
hvordan infrastruktur bygge op med Open Source i danske virksomheder.
To af de dygtigste danske systemadministratorer Anders Søndergaard og
Allan Søby fra Nokia vil fortælle hvordan de holder mere end 100
Linux-maskiner i gang - fra installation til daglig drift. Oracle vil
tilsvarende i deres foredrag give deres erfaringer med drift af over
1000 Linux-maskiner.
Peter Larsen vil med sit foredrag give et indblik i hvordan GratisDNS
virker. Generelt er der mange foredrag i årets konference-program som
omhandler drift-erfaringer med Open Source. Flere udstillere vil enten
som led i deres stand eller med et foredrag fortælle hvordan de mener
at infrastruktur med Open Source kan bygges op.
Referencer
- Linux HA - http://www.linux-ha.org
- PostgreSQL - http://www.postgresql.org
- Postfix - http://www.postfix.org
Konferencen LinuxForum 2005 er Nordens største konference for Open Source Software. Den finder sted den 4. og 5. marts 2005 på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Du kan læse mere på http://linuxforum.dk - både med Firefox og Internet Explorer.
Sted
Konferencen afholdes på Kunstakademiets Arkitektskole, Philip de
Langes Allé 10, 1435 København på Holmen bag det
nye Operahus.
Billetter
købes online på http://linuxforum.dk/
Billetpriser: Fredag d. 4 marts: 500,00 kr - Lørdag den 5. marts:
150,00 kr.
Yderligere information
kan fås ved henvendelse til Hanne Vilmann hos DKUUG på telefon
7027-9989, email hsv@linuxforum.dk
LinuxForum afholdes i samarbejde mellem foreningerne DKUUG (www.dkuug.dk), SSLUG (www.sslug.dk) og BSD-DK (www.bsd-dk.dk).
