Forside Fredag Lørdag Sponsorer Udstillere Brugergrupper Køb Billet Presse

Årets bedste Linux og BSD konference

Novell
Novell, hovedsponsor for Linuxforum 2005.


Beastie Tux

Arrangeret i samarbejde mellem BSD-DK, DKUUG og SSLUG.


IT-avisen ComON  Alt om Data
Alt om Data og ComON er mediepartnere for Linuxforum.

LinuxForum 2005

Nordens største Linux, BSD og open source-konference - med vokseværk - afholdes 4. og 5. marts 2005 på Kunstakademiets Arkitektskole. Efter 7 års konference-succes er de vante rammer i Symbion blevet for små LinuxForum flytter for at få plads til flere udstillere og over dobbelt så mange deltagere. Open source er populært!

Novell er hovedsponsor på LinuxForum i 2005.

Businessdagen - fredag den 4. marts Henvender sig til erhvervslivet, professionelle og det offentlige. Vi har fundet spændende casestories fra ind- og udland, der viser at open source er kommet for at blive. Hør om et af de største offentlige Linux-projekter fra Bergen eller hjemlige erfaringer med open source fra Hanstholm kommune. Vi skuer også frem med .NET til open source systemer, mere om brugen af åbne standarder fra folkene bag den populære Mozilla/Firefox browser. Jürgen Geck, CTO fra SuSE nu Novell og den anerkendte guru Jon “Maddog” Hall fra Linux International vil præsentere den bedste viden om hvornår og hvordan open source skal anvendes.

Teknikdagen - lørdag den 5. marts Henvender sig til teknikerne der til daglig har fingrene i operativsystemer og applikationer og til dem som gerne vil forstå det væld af muligheder open source giver. Vi får besøg af nogle af de dygtigste programmører og systemadministratorer, der vil give deres viden videre. Hvad enten man vil lave billige og effektive databaseløsninger med PostgreSQL, gerne vil have en Postfix mailserver tunet, lave high availability løsninger med Linux så er LinuxForum stedet. Kom og hør om erfaringer.

Programmet
Se hele programmet på http://linuxforum.dk/.

Udstillerområde
med over 20 udstillere på 740 m2 har du en enestående mulighed for at møde de førende firmaer indenfor open source, Linux og BSD. Fra de mindre specialicerede leverandører til de store hardware- og softwareleverandører. Kom og hør udstiller-foredrag fra flere af leverandørerne under konferencen.

Sted
Konferencen afholdes på Kunstakademiets Arkitektskole, Philip de Langes Allé 10, 1435 København på Holmen bag det nye Operahus.

Billetter
købes online på http://linuxforum.dk/ Billetpriser: Fredag d. 4 marts: 500,00 kr - Lørdag den 5. marts: 150,00 kr.

Yderligere information
kan fås ved henvendelse til Hanne Vilmann hos DKUUG på telefon 7027-9989, email hsv@linuxforum.dk

LinuxForum afholdes i samarbejde mellem foreningerne DKUUG (www.dkuug.dk), SSLUG (www.sslug.dk) og BSD-DK (www.bsd-dk.dk).

Sidst opdateret: Friday, March 11, 2005

Problemer med sitet? Skriv til Webmasteren. Copyright © 2005 Linuxforum.

Linuxforum.dk kører på hardware fra HP og båndbredde sponsoreret af Niels Bohr Institutet. Navneservice leveres af GratisDNS.